• Tilmelding til fodboldskole

Velkommen til Fodboldskolen Birkerød 2018

Årgang 2003-2011 -  Drenge og Piger

Uge 27 og Uge 32 på Birkerød Stadion

 

Om fodboldskolen :

Som i de andre år har vi både fodboldskole for piger og drenge og skolen kører fra kl 9-15 mandag til fredag og man kan med et lille gebyr også bestille morgenpasning til sit barn fra kl 8. 

NYT : I år kan piger vælge at deltage med årgangs-drenge-gruppe eller flerårgangs-pige-gruppe.

Deltagerne deles op i grupper under hensyn til alderstrin og vi bestræber os på at en gruppe er maks 18 deltagere (16 hvor begge køn), og har to faste trænere tilknyttet hele ugen. Der vil være leg med bold, fodboldtræning og interne kampe og for de yngre årgange også "breaks" til fri leg i gruppen. Og som hvert år er der hele ugen opvarming frem til den store vand-kamp når vi afslutter om fredagen!

Praktisk info:

Om tøj og sko til ugen:

Følg vejrudsigten dag for dag og sørg for at dit barn har tøj med til at dække vejrudsigtens uforudsigelighed. Sæt navn på dit barns tøj-tasken/pose og vi holder styr på den. 

Bliver det meget dårligt vejr trækker vi ind i Multihallen og derfor vil det være fornuftigt at have indendørs sko med i ekstra tøj-posen.

Om mad og drikke:

Vi rører os meget, og skolen sørger for vand el saft samt frugt formiddag og eftermiddag. Vi anbefaler, at du bestiller den sunde frokostbuffet hos Cafe Grundtvig, men vælger du selv at sørge for madpakke, så forventer vi der er nok og ernærings tilpasset frokost med til børnene, som de kan aflevere ved ankomsten om morgenen (husk navn).

Mødetid og afslutning:

Gruppens aktiviteter starter kl 9, og vi venter ikke på dem som er forsinket. 

Særlige hensyn:

Er der særlige forhold vi skal være opmærksom på for dit barn, så venligst skriv til fodboldskolen@gmail.com om forholdet, og vi tilpasser eller er særlig opmærksom.